Caries

Caries er en sygdom i det hårde tandvæv. For at der skal opstå huller i tænderne, skal der være både sukker og bakterier på tænderne. Bakterierne, vi ikke får fjernet med hjælp af en god mundhygiejne, optager/spiser af de kulhydrater vi har i munden. Bakterierne danner en syre som opløser emaljen, og hvis den proces ikke standses i tide, fortsætter angrebet ind til dentinen. Dentinen er den del af tanden, som ligger under emaljen. Efter et måltid eller mellemmål taler man om ”en sur halv time” inden balancen i mundhulen er tilbageført.

Hvad sker der hvis man har Caries?

Hvis angrebet bliver stort, vil tandens væv ikke klare trykket og falder sammen. Det bliver så nødvendigt at lave en fyldning i tanden. Kan angrebet ikke standses i tide, kan det blive nødvendigt med en rodbehandling af tanden. Når rodhalsen på en tand bliver blottet, kan der også opstå caries.

Kan man forebygge Caries?

Caries kan forebygges gennem en god mundhygiejne og brug af fluortandpasta, dagligt. Det er vigtigt regelmæssigt at få sine tænder undersøgte og derved i god tid finde de huller der måtte være. Når syreangrebene er små, taler man om initial caries. Processen heri kan stoppes, hvis man er omhyggelig med sin hygiejne og samtidigt spiser regelmæssigt og ikke indtager for mange mellemmåltider. Dem der har en høj risiko for at få caries kan få ekstra hjælp i form af en stærk fluortandpasta eller regelmæssig behandling med fluor på klinikken.

Gode råd:

  • Børst tænder to gange pr. dag 2-5 minuter ad gangen. Brug fluortandpasta og undgå at skylle efter med vand.
  • Brug tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster for at holde rent mellem tænderne.
  • Spis regelmæssigt og undgå mange mellemmåltider
  • Hold en pause på 2-3 timer mellem hvert indtag af drik, mad etc.
  • Spis højest 5-6 gange pr dag.
  • Spis gerne sukkerfrit tyggegummi efter et måltid.

Fyldning efter Caries

I dag, når der laves en fyldning, bruges i de fleste tilfælde plast, og fyldningens udformning ligner den oprindelige tand. Både glasionomercement og sølvamalgam kan bruges, hvis det er tale om en tandhals eller hvis det er svært at holde tørt. Plastfyldninger kræver, at der kan holdes helt tørt under behandling.

Ved store cariesangreb og efterfølgende store fyldninger i tænderne kan det blive tale om en krone. En krone erstatter i mange tilfælde helt emaljen på en tand.